Problemerne med Danmarks Statistiks årlige fondsopgørelser fortsætter.
I den seneste officielle oversigt over fondenes uddelinger er det dog ikke blot detaljer og teknikaliteter, der giver problemer for almindelige læsere af den eneste samlede kilde til viden om fondssektorens almennyttige samfundsbidrag.
Derimod er det selve hovedoversigten over uddelingsbeløb fordelt på støtteformål, som forplumrer det store billede af fondenes aktiviteter.
Ifølge dén udgivelse, statistikmyndigheden publicerede 17. november 2023, uddelte fondssektoren nul kroner til videnskabelige formål, mens næsten 15 milliarder kroner gik i diverse-kassen ’andre formål’.
Det betyder, at 46 procent af fondenes bevillinger på 32,2 milliarder kroner ikke er gået til klassiske støtteformål som kultur, sociale eller humanitære formål, men derimod til restkategorien, som typisk ikke anses for at bidrage med information, der er væsentlig nok til, at det er ulejligheden værd at udspecificere den.
Samtidig er fondenes uddelinger til forskning helt fraværende blandt støtteformålene i hovedkategorierne.
”Det er ikke særligt oplysende for almindelige brugere, der næppe kan forstå, at forskning spiller så stor en rolle hos fondene, mens det i dele af statistikken fremstår som om, det ikke er et markant uddelingsområde,” siger professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på CBS.
Årets fondspublikation har også givet udfordringer hos Fondenes Videnscenter, der på denne tid af året plejer at være i gang med at lave analyser på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik. Det fortæller direktør i videnscentret Hanne Elisabeth Rasmussen.
Det er en udfordring, der skal løses, førend det giver mening for os at arbejde med tallene
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
”Det er klart, at det er et problem med 2022-tallene, at næsten af halvdelen af uddelingerne ligger i andre formål. Det er en udfordring, der skal løses, førend det giver mening for os at arbejde med tallene. Og det er selvfølgelig ærgerligt, at der har været udfordringer med processen i år. Når vi får det tilrettede materiale fra Danmarks Statistik, vil vi interessere os for, om den sene ændring af indberetningsskemaet og ændringen af selve måden, fondene skal indberette data for 2022 på, kan føre til samme grad af indsigt og validitet i analyserne som i de tidligere år,” siger hun.
Styrelse ønskede metodeændring
Den bagvedliggende årsag til den misvisende 2022-opgørelse er en metodeændring i fondsstatistikken, som ellers skulle give offentligheden og særligt Forskningsministeriet dybere indsigt i de mange milliarder, som private fonde hvert år uddeler til videnskabelige formål og forskning.
Og ifølge Anker Brink Lund er det nogle gode intentioner, der ligger bag ønsket om at ændre metoden bag statistikken, fordi der tidligere har været flere mangler og problemer.
”Forskning er både et selvstændigt formål for nogle fonde, og samtidig er det et virkemiddel for rigtig mange fonde, som ikke har videnskabelige formål som deres egentlige fundats-formulerede formål. Man kan jo for eksempel godt støtte et humanitært formål ved via en forskningsindsats at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør,” siger Anker Brink Lund.
Han har som fondsforsker interesse i at bruge statistikken til at få en dybere viden om de forskningsuddelinger, som udgør langt det største bevillingsområde for fondene.
”Jeg har blandt andre været en af dem, der har presset på hos Danmarks Statistik for at kunne lave det skel mellem forskning som et værktøj til at opnå andre formål og forskning som et egentligt fundatsbaseret formål. Begge dele er selvfølgelig dybt interessante, når man skal vide, hvad fondsuddelinger går til,” siger han.
Den nye metodeændring blev indarbejdet i det indberetningsskema, som sendes ud til cirka 500 fonde, efter aftale med de tre ministerielle ejere af fondsstatistikken. Det skete i forbindelse en treårlig revision af skemaet.
Det er nemlig Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der sammen med Kulturministeriets departement og Socialministeriets departement betaler Danmarks Statistik for at indsamle data og udarbejde fondsstatistikken.
”Det nye skema giver mulighed for at opgøre de samlede bevillinger inden for de enkelte formål såvel som de samlede bevillinger inden for forskning. Derudover var der et ønske om, at bevillingerne blev fordelt på videnskabeligt hovedområde og grøn forskning mv. Derfor blev skemaet ændret,” skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i en mail via deres pressechef Trine Søndergaard.
Hun oplyser samtidig, at forskningsstyrelsen ikke ønsker at svare på, om formålet med metodeændringen er opnået eller om forskningsstyrelsen mener, at fondsstatistikken er blevet tilført den ekstra værdi, som var ønsket. Forskningsstyrelsen henviser i stedet til Danmarks Statistik.
Ikke spildt ulejlighed
For Anker Brink Lund står det dog klart, at årets fondsstatistik ikke lever op til forventningerne eller behovet for ordentlig information om fondenes uddelinger. Alligevel ser han optimistisk på løsningsmulighederne.
De skulle bare ikke have offentliggjort det før, man var helt sikker på, at fremstillingen er retvisende
Professor Anker Brink Lund – Fondsforsker, Center for Civilsamfundsstudier, CBS
”Det er gået for hurtigt for Danmarks Statistik. Derfor er det gået galt med implementeringen og fremstillingen af ændringerne. Men sådan set er det en helt fornuftig øvelse, man har lavet. De skulle bare ikke have offentliggjort det før, man var helt sikker på, at fremstillingen er retvisende. Man kan sige, at det er ommer, men jeg synes ikke, det er spildt ulejlighed, for rådata er intakte, og det er et spørgsmål om at få det ordentligt implementeret,” siger han.
Ville det så ikke være en mulighed at lave beregningerne en gang til, men på den rigtige måde, og så genudgive hele fondsstatistikken for 2022?
”Jo, og det burde de sådan set også gøre, men jeg tror, det er et spørgsmål om ressourcer, fordi Danmarks Statistik på mange måder er udfordret på bemanding,” siger han.
Flere af de medarbejdere, der har haft ansvar for fondsstatistikken, har i løbet af det seneste år forladt Danmarks Statistik, og for nylig blev opgaven overtaget af fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman. Hun anerkender problemerne med årets opgørelse:
Vi er enige i, at det er gået galt med implementeringen i år.
Anne-Sofie Dam Bjørkman – Fuldmægtig, Danmarks Statistik
”Vi er enige i, at det er gået galt med implementeringen i år. Det vil vi rette op på fra næste år,” siger hun.
Hun fortæller, at indberetningsskemaet, der bliver sendt ud til fondene, igen i år vil blive ændret forud for 2023-indberetningerne.
Hun ønsker dog ikke at oplyse præcist, hvad der er gået galt i dette års implementering.
I Fondenes Videnscenter, hvis medlemmer repræsenterer cirka 80 procent af sektorens samlede uddelinger, forventer Hanne Rasmussen, at fondsforeningen kan bidrage til at få fondsstatistikken på ret køl igen:
”Vi havde tidligere et samarbejde med Danmarks Statistik, hvor vi var inddraget i at konsolidere input til ændringer i fondsstatistikken. Det har vi ikke haft i denne runde, men Danmarks Statistik har inviteret til at genoptage dialogen, og det gør vi med glæde. Fordi det af åbenlyse årsager er en god ide at inddrage fondene, når man gerne vil foretage større ændringer i indrapporteringen af data til fondsstatistikken,” siger hun.
Retter fejl i interne donationer
Det er ikke første gang, at Danmarks Statistisk har problemer med talmaterialet. Som Fundats tidligere har afdækket, har antallet af fonde i fondsstatistikken været overrapporteret.
Det skyldes, at cvr-registreret ikke er tilstrækkeligt opdateret, og der derfor eksisterer en stort antal såkaldt spøgelsesfonde i kildematerialet. Det vil sige fonde, som eksisterer i registrene, men i virkeligheden er nedlagt.
Sidste år kunne vi desuden vise, at opgørelsen over fondenes ikke-almennyttige uddelinger var kraftigt undervurderet. Det førte til, at Danmarks Statistik skærpede proceduren for fondenes indberetninger af ikke-almennyttige uddelinger, og samtidigt udvidede man antallet af fonde, der indgår i den stikprøveundersøgelse, som ligger til grund for beregningerne bag fondsstatistikken.
Og i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viste der sig at være en fejl i den tabel, der dækker fondenes interne donationer, som var steget markant fra 2021 til 2022. Fondenes interne uddelinger var steget fra 1,3 milliarder kroner til lidt over 3 milliarder kroner.
Det var dog på det tidspunkt ikke muligt at udlede, hvilke formålsområder, der ligger bag årets markante stigning på 1,7 milliarder. For kun 469 millioner af de interne donationer var blevet fordelt på støtteformål.
Efter Fundats beskrev problemet i januar i år, har Danmarks Statistik rettet tabellen, så alle 3 milliarder nu er fordelt på formålskategorierne. Af den nye tilrettede version, som Danmarks Statistik udgav den 17. januar, fremgår det nu, at hele årets markante stigning skyldes en fremgang i formålskategorien ’andre formål’.
Således er 1,75 milliarder af de godt 3 milliarder interne uddelingskroner, svarende til 57 procent, bevilget til ’andre formål’.
